Navn

Eddie

Køn

Hanhund

Alder

1 år og 4 mdr

Pris

3600 kr.

Eddie er en engelsk springer spaniel. Han er 1 år og 4 mdr gammel og søger nyt hjem.

For at komme i betragtning til adoption af Eddie, skal man maile os en ansøgning til følgende mailadresse:

[email protected]

Ansøgningen skal være så detaljeret og fyldestgørende som muligt, så vi får et helt klart og tydeligt indblik i, hvad man har af hundeerfaring og hvad man kan tilbyde Eddie. (Meget gerne med billeder, men dette er naturligvis valgfrit).

Vi ønsker udelukkende ansøgninger fra modne, træningsmindede folk, der personligt har en velafbalanceret, glad og social jagthund i forvejen, da Eddie har brug for en makker at støtte sig til. Er det en tæve, man har, er det ligeledes et krav, at hunden er steriliseret.

*

Når livet slår knuder og alt bliver vendt op og ned, så man ikke længere kan se sig ud af mørket, kan det være hårdt at træffe de rigtige beslutninger for sine dyr.

Eddie og Plets opdrætter var ikke et sekund i tvivl om, at Dyreværnet skulle være dem, der hjalp hans to hunde videre i nye rette hjem, og vi har taget i mod de to flotte fyre med åbne arme.

Eddie og Plet har haft det godt hos tidligere ejer, men de har også levet i en tryg og stort set lukket boble, hvor de udelukkende har været sammen med deres forældre og naturligvis ejer. En beskyttet tilværelse, hvor verden udenom ikke eksisterede for dem.

Det giver sig selv, at enhver ville få et kulturchok, hvis man ud af det blå med et fingerknips blev præsenteret for en stor verden, man ikke anede eksisterede. Bare det at køre i bil herind var fuldkommen overvældende for dem, og de kunne næsten ikke rumme alle de sanseindtryk, der pludselig ramte dem.

Eddie har derfor brug for verdens mest tålmodige familie, der har lyst til at arbejde med ham og give ham mod på at udforske den store verden i bitte bitte små etaper. Eddie har derudover også brug for en rolig, godmodig hund som støttepædagog, der kan vise ham, at verden er vidunderlig.

Byliv og lejlighed er ikke en option til Eddie. Han har brug for at bo landligt i hus, idet rolige omgivelser vil kunne hjælpe med at danne basen for den videre udvikling, som hans nye familie skal hjælpe ham med.

Inden brødrene kom til os er de blevet præsenteret for træning hjemme og kan sådan det mest basale. Ejer fortæller, at Eddie bruger sin gode næse meget, og har brug for den form for mentale stimuli, når han er faldet til i nyt hjem.

Eddie har et kærligt sind, men er stadig her hos os næsten paralyseret af alle de sanseudtryk, så der venter en stor opgave for hans nye familie, der meget vel kan komme til at tage tid.

Vi kommer naturligvis til at have en meget mere detaljeret snak om Eddies behov med de ansøgere, der vurderes til at være et potentielle match, og længere henne i ansøgningsprocessen, skal der selvfølgelig også bookes et møde mellem Eddie, ansøger og dennes hund.

🐾  Køb hundeprodukter og tilbehør

Adopter hund

Gode grunde til at overveje at adoptere Eddie

At bringe hunden Eddie ind i dit hjem er mere end bare at udvide familien med en firbenet ven. Det er en beslutning, der kan transformere dit liv på mange positive områder.


  • Du får en hund, der allerede har lært meget

    Vælger du en adopteret hunden Eddie, så får du en hund, der allerede har lært meget. Mange af de hunde, der bliver adopteret, har allerede lært at være alene hjemme, at gå i snor, at være renlig og meget mere.

  • Du redder et hundeliv

    På årlig basis bliver flere tusinde raske hunde aflivet. Grundene til dette dækker bredt, men inden aflivning ender nogle af disse hunde på internater rundt i Danmark, hvor de får en sidste chance for at finde en trofast ejer.

    Ved at adoptere Eddie giver du den en ny chance for at leve et godt liv, og du får en trofast ven for livet.

  • Du støtter en god sag

    Ved at adoptere en hund fra Dyrenes beskyttelse, Dyreværnet eller lignende organisationer støtter du en god sag, og sørger for at andre skønne hunde får en chance for at få et godt liv.

Køn
Hanhund
Alder
1 år og 4 mdr
Pris
3600 kr.