Navn

Tonje

Køn

Hanhund

Alder

2½ år

Pris

3600 kr.

Tonje er en anden race. Han er 2½ år gammel og søger nyt hjem.

Gør dig klar til at lade dig bjergtage af lille Tonje. Selvom man er lille, kan man godt have en stor personlighed, og Tonje er knaldhamrende god til at charmere gud og hvermand.

Tonje kommer med en broget historie med mange ukendte faktorer. Hun er overdraget til os efter at være blevet indleveret til Dyreværnet i forbindelse med en sag, og ejer ønskede hende efterfølgende ikke tilbage igen.

Vi kan derfor kun berette om, hvordan vi oplever Tonje her hos os, så vi kan finde hendes perfekte match.

Det er meget sparsomt, hvad vi har af oplysninger, så der vil som sagt være en del spørgsmål, vi ikke kan besvare. Man skal derfor være klædt på til lidt af hvert, og selvom Tonje er umådeligt bedårende, så er hun ikke egnet som førstegangshund.

Vi kan med sikkerhed sige, at Tonje ABSOLUT ikke er fan af andre hunde. Hun tolererer på ingen måde andre hunde her i vores varetægt, men til gengæld elsker hun al kontakt med mennesker, og hun virker som sådan ligeglad med, hvem der giver hende kærtegn og opmærksomhed, bare hun er i centrum.

Så overfor mennesker, er hun helt igennem dejlig og meget nem at forelske sig i, da hun har en enestående evne til at få et menneske til at føle, at man er den VIGTIGSTE person i hendes liv.

Vi kan ikke svare på, hvorvidt hun kan være alene hjemme og om hun er renlig. Det er meget svært at vurdere på et internat, så der skal man forvente, at skulle starte forfra, som var det en hvalp, og hendes nye tilværelse skal være indrettet sådan, at det IKKE bliver et problem, hvis hun ikke kommer til at mestre disse ting som ønsket.

Vi er lidt i tvivl om, hvor meget Tonje har oplevet af gode oplevelser ude i naturskønne omgivelser på gåture, da de virker helt fremmede for hende. Men hun bliver bedre og bedre, så man skal forvente et stykke arbejde her også, så hun får det drømmeliv, som hun burde have haft helt fra starten af. <3

Lille Tonje skal nok belønne de helt rette forstående og erfarne ejere, og vi ønsker rummelige ansøgere, der personligt har ejet terriers før.

Her hos os har hun fået sig en tandrens samt fået fjernet en tilbageholdt mælketand. Ligeledes er hun blevet soigneret i pelsen, da den var helt sammenfiltret, og man skal forvente en del pelspleje med hende i fremtiden. Vi formoder, at Tonje er intakt, det vil sige, ikke steriliseret, men kender ikke hendes løbetidscyklus.

🐾  Køb hundeprodukter og tilbehør

Adopter hund

Gode grunde til at overveje at adoptere Tonje

At bringe hunden Tonje ind i dit hjem er mere end bare at udvide familien med en firbenet ven. Det er en beslutning, der kan transformere dit liv på mange positive områder.


  • Du får en hund, der allerede har lært meget

    Vælger du en adopteret hunden Tonje, så får du en hund, der allerede har lært meget. Mange af de hunde, der bliver adopteret, har allerede lært at være alene hjemme, at gå i snor, at være renlig og meget mere.

  • Du redder et hundeliv

    På årlig basis bliver flere tusinde raske hunde aflivet. Grundene til dette dækker bredt, men inden aflivning ender nogle af disse hunde på internater rundt i Danmark, hvor de får en sidste chance for at finde en trofast ejer.

    Ved at adoptere Tonje giver du den en ny chance for at leve et godt liv, og du får en trofast ven for livet.

  • Du støtter en god sag

    Ved at adoptere en hund fra Dyrenes beskyttelse, Dyreværnet eller lignende organisationer støtter du en god sag, og sørger for at andre skønne hunde får en chance for at få et godt liv.

Køn
Hanhund
Alder
2½ år
Pris
3600 kr.