Navn

Maze

Køn

Hanhund

Alder

3 år

Pris

3600 kr.

Maze er en anden race. Han er 3 år gammel og søger nyt hjem.

Maze og Enzo har boet sammen i skønne landlige omgivelser langt væk fra stress, jag, trafik og støj, forskånet for byliv og alt, hvad der følger med på den konto.

Desværre satte en skilsmisse en stopper for idyllen, og det var ikke muligt for tidligere ejer at finde et nyt sted, hvor hundene kunne komme med. Det i sig selv er jo hamrende trist og ulykkeligt for alle parter, men i forbindelse med omplaceringen har tidligere ejer reflekteret meget over drengenes personlighed, og besluttet at de IKKE skal ud sammen.

De er ganske enkelt for forskellige i deres personlighed og behov, og da Maze grundlæggende ikke er udpræget begejstret for Enzo, så er der nu en åbenlys mulighed at de hver især kan komme ud til det drømmehjem, der er skræddersyet til dem individuelt.

Maze har som sagt boet lidt "isoleret" på landet og det har ikke været muligt, at socialisere ham så meget med andre dyr. Han har dog boet med en kat tidligere uden de store udfordringer, og det er tidligere ejers ønske, at der er en lille neutraliseret hundeveninde i hans kommende hjem, da han aldrig har været alene-alene uden nogen former for selskab. Dette krav har vi lovet at opfylde på Maze's vegne.

Maze kan ikke rumme børn, stresser højt op over dem, med mindre det er hundevante børn i teenagealderen, og så skal han ud til hus og have, da bylivet på ingen måde bekommer ham godt.

Han er "klassisk" chihuahua i den forstand, at han gør først, og så snakker man bagefter. Han virker nysgerrig på andre hunde (Primært de mindre af slagsen). At gø er vitterligt hans "go to", hvad enten han ser hunde eller mennesker, men når "advarslen" så er overstået, så er han hurtig til at skifte over til glæde og logren. MED MINDRE man er dyrlæge. Han har nemlig en dårlig oplevelse på den konto med i bagagen, og den er svær at træne sig ud af.

For at komme i betragtning til Maze, så er der nogle ting, der skal kunne opfyldes, for at kunne give Maze hans ubetingede drømmeliv. Så kan man se sig selv i ovenstående og har man god erfaring med netop Chihuahuas og deres sind og væsen, så mød op i Dyreværnets åbningstid og hør mere om Maze.

🐾  Køb hundeprodukter og tilbehør

Adopter hund

Gode grunde til at overveje at adoptere Maze

At bringe hunden Maze ind i dit hjem er mere end bare at udvide familien med en firbenet ven. Det er en beslutning, der kan transformere dit liv på mange positive områder.


  • Du får en hund, der allerede har lært meget

    Vælger du en adopteret hunden Maze, så får du en hund, der allerede har lært meget. Mange af de hunde, der bliver adopteret, har allerede lært at være alene hjemme, at gå i snor, at være renlig og meget mere.

  • Du redder et hundeliv

    På årlig basis bliver flere tusinde raske hunde aflivet. Grundene til dette dækker bredt, men inden aflivning ender nogle af disse hunde på internater rundt i Danmark, hvor de får en sidste chance for at finde en trofast ejer.

    Ved at adoptere Maze giver du den en ny chance for at leve et godt liv, og du får en trofast ven for livet.

  • Du støtter en god sag

    Ved at adoptere en hund fra Dyrenes beskyttelse, Dyreværnet eller lignende organisationer støtter du en god sag, og sørger for at andre skønne hunde får en chance for at få et godt liv.

Køn
Hanhund
Alder
3 år
Pris
3600 kr.