Navn

Hugo

Køn

Hanhund

Alder

3 år

Pris

3600 kr.

Hugo er en anden race. Han er 3 år gammel og søger nyt hjem.

Hugos tidligere ejer har overdraget den flotte fyr samt to katte til vores udrykningsteam, efter en erkendelse af, at dyrenes behov ikke længere kunne varetages på rette vis.

Derfor leder Hugo nu efter en ny skøn familie, der er klar til at tage ham under vingerne og give ham det bedst tænkelige liv resten af hans dage.

Selvom Hugo umiddelbart ligner en brun labrador, så er der blandet noget patrijshond i, som er en hollandsk stående jagthund. Om det har en yderligere effekt på hans jagtgener og energiniveau, når han kommer i bedre form og smider nogle af de overflødige kilo, det kan vi ikke spå om. Vi tænker dog, at det er vigtig viden, så han lander hos nogen, der kan imødekomme hans behov, for han er allerede på nuværende tidspunkt en meget energisk (og KÆMPE glad) hund, der absolut skal stimuleres med andet og mere end bare tre klassiske gåture om dagen.

Hugo er, som nævnt, en super sød og glad hund, der er fuld af krudt i måsen. Han virker ikke til have modtaget noget træning, så det skal der naturligvis rettes op på. Han er stærk som en okse og trækker rigtig meget.

Han har i tidligere hjem boet med to katte og har kunnet omgås andre hunde uden problemer, udover at han leger, men godt kan virke lige voldsom på nogen.

Han har ikke boet med børn, men er utroligt begejstret for alle mennesker. dog igen meget voldsom i sin glædeseufori, og sammen med tidligere ejer er det vurderet, at eventuelle børn i kommende hjem skal være store og hundevante. Også for at sikre, at Hugos behov ikke drukner i en hverdag, hvor fokus er på børn og ikke hund.

Hugo er ankommet til os med hudbetændelse i lysken og omkring hans øjne. Han er testet for parasitter, som heldigvis var negativ, men for en sikkerheds skyld har han modtaget en behandling. Han behandles i et her og nu billede med medicinsk shampoo og vi kan ikke udelukke allergi pt. som den primære årsag til hudproblemerne, men vores dyrlæger arbejder på at blive klogere på det.

🐾  Køb hundeprodukter og tilbehør

Adopter hund

Gode grunde til at overveje at adoptere Hugo

At bringe hunden Hugo ind i dit hjem er mere end bare at udvide familien med en firbenet ven. Det er en beslutning, der kan transformere dit liv på mange positive områder.


  • Du får en hund, der allerede har lært meget

    Vælger du en adopteret hunden Hugo, så får du en hund, der allerede har lært meget. Mange af de hunde, der bliver adopteret, har allerede lært at være alene hjemme, at gå i snor, at være renlig og meget mere.

  • Du redder et hundeliv

    På årlig basis bliver flere tusinde raske hunde aflivet. Grundene til dette dækker bredt, men inden aflivning ender nogle af disse hunde på internater rundt i Danmark, hvor de får en sidste chance for at finde en trofast ejer.

    Ved at adoptere Hugo giver du den en ny chance for at leve et godt liv, og du får en trofast ven for livet.

  • Du støtter en god sag

    Ved at adoptere en hund fra Dyrenes beskyttelse, Dyreværnet eller lignende organisationer støtter du en god sag, og sørger for at andre skønne hunde får en chance for at få et godt liv.

Køn
Hanhund
Alder
3 år
Pris
3600 kr.