
Nala
Kilde Dyrenes Beskyttelse
Beskrivelse
Skønne, søde Nala søger sit sidste, kærlige hjem 💕 Mød Nala – en hjertevarm og livsglad lille dame på sine gyldne år. Hun er en Coton de Tulear, på 12 skønne år.
Dette stopper hende dog ikke, da hun har krudt i rumpetten. Nala elsker at være tæt på sine mennesker og vil allerhelst være med i alt, hvad der sker.
Hun nyder gåture og nus – og er i det hele taget bare en dejlig dame. Nala har ikke haft det nemmeste liv.
Hun har ikke oplevet meget, kan være lidt forsigtig til at starte med. Hun har heller aldrig været vant til pelspleje og har derfor for nylig fået sin pels klippet helt ned – og alle hendes tænder er blevet fjernet, da de var pilrådne.
Det generer hende dog ikke i dagligdagen, og hun spiser fint. Hun har brug for tålmodighed og hjælp til at lære, at pelspleje og soignering kan være trygt og rart – så et hjem med blidhed og forståelse er helt essentielt.
Men allerede nu ved vi, at hun godt kan lide at komme i bad og blive redt. Hun er ikke så tryg ved trapper endnu, så det skal hun stadig lære.
Hun kan muligvis komme ud i et hjem med mindre børn, som er hundevante, og kan respektere hendes grænser.Hun kommer godt ud af det med andre hunde, men er ikke så glad for katte. Vi ved ikke om hun være alene, så vi søger et roligt hjem, hvor der er nogen hjemme det meste af tiden, og som kan give hende den tryghed og kærlighed, hun fortjener.
Et sted, hvor hun må være tæt på og forkæles – lige som hun har fortjent i den sidste tid af sit liv. Hun elsker at køre bil og gå lange ture, så hun vil nyde at komme ud på nogle lange eventyr med sin nye familie.
Nala er en virkelig skøn lille sjæl, og vi håber, hendes nye familie ser, hvor meget hun har at give – trods sin alder og de udfordringer, hun har været igennem. Er du den rette til at give Nala det hjem, hun drømmer om?
Hvis Nala har fanget din/jeres interesse så send os en mail på roskilde@, hvor du/I fortæller om lidt om jer selv og hvad du/I kan tilbyde Nala. Husk at vedlægge tlf.
nr. Det er ikke muligt at møde Nala, før hundeteamet inviterer dig/jer ind.